Maison Ackerman har i over 200 år været kendt for sit enestående håndværk og sin passion for vin. Med stærke rødder i Loire har huset gennem generationer skabt vine, man kan stole på. Dem, man nyder til hverdagens små glæder og dem man gemmer til særlige øjeblikke.
Vi får selskab af Audrey Bouttier fra Ackerman, som vil guide os gennem smagningen. Audrey har WSET Diploma og et indgående kendskab til Loire, dens historie og ikke mindst Ackermans vine. Smagningen foregår på engelsk, men vi står naturligvis klar til at hjælpe med forklaring og oversættelse til dansk, så alle kan få fuld glæde af oplevelsen.
Vi skal denne aften smage hele 8 forskellige vine, hver med sin egen historie og karakter.
Aftens program:
Crémant de Loire Brut Bulle Royal
Crémant de Loire Brut Royal
Château Cassemichère, Muscadet Sèvre & Maine sur lie
Château de Sancerre, Le Petit Connétable Sauvignon Blanc
Château de Sancerre, Sancerre
Le Perruche, Saumur Coulée de la Cerisaie
Château de Sancerre, Le Petit Connétable Pinot Noir
Le Perruche, Les Boires Chinon
Formatet til denne smagning er uhøjtideligt og for alle. Så tag en ven, kollega, søster eller partner under armen og bliv klogere på Loires vine og områdets bredde.
Billetter kan ikke refunderes/byttes, medmindre arrangementet aflyses.
Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet.
Hvis man er en større gruppe der ønsker at sidde samlet, skal billetterne bestilles sammen.
Man vil denne aften også få mulighed for at sidde sammen med andre grupper.