Foredrag og vin v. Helle Juhl
Foredrag og vin med forfatter Helle Juhl
Hospitalsskibet Jutlandia stævnede ud fra Langeliniekaj i 1951 med hele nationens bevågenhed. Ikke mindst de humanitære sygeplejerskers indsats gjorde stort indtryk, men i eftertiden blev mange af deres historier næsten glemt. Det har Helle Juhl rådet bod på med bogen Jutlandia. Krig, Kald og Kærlighed, som danner udgangspunkt for dette foredrag.
Arrangementet finder sted i Langelinieskuret og består af to foredragsdele á 45 minutter med en pause imellem.
Prisen er 200 kr. inkl. et glas vin.
Der vil desuden være mulighed for at købe yderligere vin, øl og snacks i vinbaren.
Foredraget begynder kl. 16.30.
Læs mere om Helle Juhl her:
www.hellejuhl.dk
Noah Rosanes Refleksionskoncert feat. Thomas Fonnesbæk
Skurets Vinbar er del af Copenhagen Jazz Festival 3 og 5 juli 2026
Noah Rosanes Refleksionskoncert feat. Thomas Fonnesbæk
Placeret med udsigt over Øresund præsenterer Langelinieskuret et spetakulært åbnings-act til Jazzfestivalen. Med Noah Rosanes Refleksionskoncert feat. Thomas Fonnesbæk forenes komposition, teknologi og improvisation og sammen med publikum skaber de et Refleksionsværk, som skyder jazzfestivalen igang.
Når Noah Rosanes og Thomas Fonnesbæk mødes til denne særlige interaktive Refleksionskoncert under jazzfestivalen, bliver det en sanselig og levende koncertoplevelse, hvor komposition, improvisation, teknologi og publikums egne refleksioner smelter sammen.
Aftenens særlige spænding ligger i mødet mellem Rosanes' atmosfæriske, guitarbårne univers og Thomas Fonnesbæks virtuose og dybt musikalske basspil. Begge musikere arbejder åbent og lyttende, og koncerten får derfor et stærkt improvisatorisk element, hvor stemninger, intensitet og retning opstår i nuet.
Publikum guides først gennem et sammenhængende musikalsk forløb designet til at føre dem rundt i flere hjørner af deres sind – til indre ro, fordybelse og nye perspektiver.
Publikum som medskabere
Efterfølgende inviteres publikum til anonymt at sende de refleksioner, tanker eller billeder ind, der opstod i dem under koncerten. Disse ord vækkes afslutningsvis til live af AI-stemmer – mens Rosanes og Fonnesbæk improviserer til publikums indsendte refleksioner og skaber en unik oplevelse skabt af musikerne teknologi og publikum i fællesskab.
Med mødet mellem Rosanes og Fonnesbæk får Refleksionskoncerten en ny dimension: et åbent musikalsk felt, hvor jazzens improvisation, publikums refleksioner og teknologien smelter sammen i én samlet oplevelse. Det er en positiv og kunstnerisk måde at bruge teknologi på: ikke til at erstatte mennesker, men til at forbinde dem.
Det er førstegang Langelinieskuret er en del af Jazzfestivalen. Stedet er et fredet kulturarvsbyggeri, der i dag danner ramme om både historie, butikker, vinbar og events. Med sin unikke placering ved Øresund og den lange promenade er skuret blevet et levende mødested, hvor byens historie møder nutidens byliv.
Noah Rosanes (f. 1976) er komponist, guitarist, producer og kunstner, der arbejder i krydsfeltet mellem komposition, teknologi og publikumsinvolvering. Han har skabt Refleksionskoncerter på bl.a. Planetarium, Glyptoteket og Roskilde Domkirke, været huskunstner på Christiansborg og står bag det tværkunstneriske projekt Unify på Roskilde Festival.
Thomas Fonnesbæk (f. 1977) er en af dansk jazz' stærkeste bassister og improvisatorer. Modtager af Ben Webster Prisen 2021, har han spillet med navne som Paolo Fresu, Enrico Pieranunzi, Justin Kauflin, Stefano Bollani og Harvey Mason, og er herhjemme kendt for sit anmelderroste duosamarbejde med Sinne Eeg, der modtog en Danish Music Award i 2015.
----
Langelinieskurets Vinbar og Event er et unikt koncertrum ved Øresunds blinkende vand. Vinbaren åbner for salg af vin, øl, vand og snacks en time før og efter koncerten.
Bogkoncert med Iben Hjejle, Astrid Koppel og Benjamin Koppel
Langelinieskurets Vinbar er del af Copenhagen Jazz Festival 3-5 juli 2026
Bogkoncert med Iben Hjejle, Astrid Koppel og Benjamin Koppel
Benjamin Koppels debutroman Annas sang er en bog fyldt med musik, og til sommer folder historien om Anna sig ud til en intim bogkoncert i Langelinieskuret. Søndag d. 5 juli inviterers publikum til en bogkoncert med oplæsning af Iben Hjejle og livemusik med sangerinde Astrid Koppel og Benjamin Koppel.
Bogen bygger på Koppels grandtante Annas næsten 100-årige liv, har taget både læsere og anmeldere med storm og har høstet et hav af priser!
Langelinieskurets Vinbar og Event er et unikt koncertrum ved Øresunds blinkende vand. Skurets Vinbar åbner for salg af vin, øl, vand og snacks en time før koncerten.
Prisvinder:
Martha Prisen 2023 · Årets Forfatter Plusbog · Læsernes Bogpris 2023 · Mofibo Awards 2023.
Mere om arrangementets forløb:
Benjamin og Annas mange samtaler inspirerede ikke bare til romanen Annas sang, men også til et musikalsk værk Annas Dollhouse, hvor Benjamin har videregivet historierne til sangerinde og tekstforfatter Cæcilie Norby, der har poetiseret Annas fortællinger og sat tekst til Benjamins sangcyklus, der består af de ni sange, som udkom samtidig med bogen.
Annas historie er en medrivende fortælling om pligt, social kontrol, ensomhed, forfølgelse og krig, men også om kunst, ukueligt livsmod og den alt-overvindende kærlighed - også den til musikken.
Denne aften vil Benjamins datter Astrid Koppel føre os ind i Annas verden, akkompagneret af Benjamin Koppel, mens skuespillerinde Iben Hjejle vil læse passager op, musikken flettes ind og publikummet tages med til den store litterære overraskelse, den uhyre anmelderroste roman: Annas sang.
Monicas Vals – Koppel Quartet og Mari Götesdotter synger Monica Zetterlund
Langelinieskurets Vinbar er del af Copenhagen Jazz Festival 3-5 juli 2026
Monicas Vals – Koppel Quartet og Mari Götesdotter synger Monica Zetterlund
Læg søndagsturen forbi Langelinieskuret og oplev Monica Zetterlunds musikalske arv opført live af nogle af Skandinaviens førende jazzmusikere, der hylder en af Nordens største og mest særegne sangerinder.
Langelinieskurets Vinbar og Event er et unikt koncertrum ved Øresunds blinkende vand. Skurets Vinbar åbner for salg af vin, øl, vand og snacks en time før koncerten.
Monica Zetterlund var en af sin tids største jazzstjerner. Hendes enestående stemme lever videre i musikken, der stadig fascinerer og bevæger musikelskere verden over.
Den svenske skuespiller og sangerinde Mari Götesdotter leverede en pragtpræstation som Monica Zetterlund, da Malmø Stadsteater opførte jazzmusicalen ”Monicas Vals” - en forestilling, der høstede fremragende anmeldelser og spillede for fulde huse.
Forestillingens kapelmester Benjamin Koppel samler også trådene ved denne koncert, som tager os med på en musikalsk tidsrejse tilbage til fordums jazzklubber.
Hans Just Vinfestival 2026
For allerførste gang åbner Langelinieskuret dørene til en helt særlig vinfestival, når Hans Just samler samtlige af sine prestigefyldte leverandører under ét tag. Denne aften får du en unik mulighed for at møde menneskene bag vinene. Glæd dig til at møde mere end 20 repræsentanter fra vinhusene og smage på mere end 200 forskellige vine.
Som familieejet virksomhed gennem over 150 år har Hans Just bragt alt fra stolte europæiske slotte til banebrydende new world producenter ind i danskernes glas. Fælles for dem alle er stolte traditioner, kompromisløs kvalitet og en passion for vin, der kan smages i hvert eneste glas. Tilsammen repræsenterer de noget af det ypperste inden for vinens verden.
Glæd dig til at møde:
Laurent-Perrier – noget af det ypperste indenfor Champagne
Familia Torres fra Spanien – verdenskendt for deres ikoniske Mas La Plana
André Brunel – med dybe rødder i Châteauneuf-du-Pape og anerkendt for den anmelderroste Les Cailloux
Speri fra Veneto – synonym med klassisk håndværk og nogle af områdets mest respekterede Amarone-vine
Louis M. Martini fra Napa Valley – et ikon inden for amerikansk vin
Marchesi Di Barolo - Den traditionsrige grundlægger af barolo-vin
Ruffino - Et af verdens mest berømte chianti-huse med vinmager Olga Fussari fra Ornellaia i spidsen
Og mange mange flere!
Hvert hus byder på fortællinger, passion og vine, der åbner nye horisonter.
Glæd dig til en aften fyldt med smage, stemninger og historier, der bliver hængende længe efter sidste glas.
Find en favoritvin og nyd den sammen med en lækker tapasanretning fra Gas.Op
Tapasanretningen skal tilkøbes sammen med billetten og kan ikke købes på aftenen.
Anne Marie Carl-Nielsen – en kunstner i skuret
Kom med til fredagsbar i Langelinieskuret, når Anni Haahr Henriksen, ph.d. i historie, holder oplæg om Anne Marie Carl-Nielsen.
Med udgangspunkt i hendes arbejde får du fortællingen om en af Danmarks mest markante billedhuggere – og hendes særlige tilknytning til Langelinieskuret.
Det var nemlig her, hun havde sit første atelier, hvor hun blandt andet lånte kongens hest Trym ind og lavede de første studier til rytterstatuen af Christian IX.
Oplægget er gratis og starter kl. 16:30.
Vinbaren er åben både før og efter, så du kan nyde et glas vin i de historiske rammer.
Vinsmagning - En aften i Toscana
Tag med til en særlig aften, hvor Toscana rykker ind i Skuret Vinbar. Vi smager otte vine, der hver især giver et indblik i Ruffinos traditioner, håndværk og udtryk.
Aftenen ledes af Vittorio De Sanctis, Ruffinos internationale Brand Ambassadør. Med en livslang passion for toskansk vin og et indblik i huset indefra, tager han os med ud i markerne og ned i kældrene.
Vi begynder aftenen med et forfriskende velkomstglas Prosecco, før vi skal høre om de hvide sider af Toscana med La Solatìa Pinot Grigio og Libaio Chardonnay – friske, aromatiske vine med hver deres udtryk.
Herefter bevæger vi os ind i Chianti Classicos kerne med Riserva Ducale og Riserva Ducale Oro, to vine der på hver sin måde viser, hvorfor Sangiovese-druen stadig er regionens stolthed.
Så bevæger vi os over i Toscanas mere intense sider med Modus og den karakterfulde Bolgheri Rosso di Marte, hvor struktur og intensitet går hånd i hånd.
Aftenen rundes af med en klassisk italiensk Vin Santo – ren toskansk hygge i glasset.
Undervejs serveres et lækkert udvalg af charcuteri, som er inkluderet i prisen.
Glæd dig til en aften fyldt med varme, fortællinger og store smagsoplevelser.
Smagningen vil foregå på engelsk.
Arkitekten – Jens Vilhelm Dahlerup
Kom med til fredagsbar i Langelinieskuret, når Anni Haahr Henriksen, ph.d. i historie, holder oplæg om Jens Vilhelm Dahlerup.
Du kender ham måske fra Glyptoteket, Det Kongelige Teater og Elefantporten – men hvem var arkitekten Vilhelm Dahlerup egentlig? Og hvorfor blev han valgt som Frihavnens arkitekt?
Oplægget er gratis og starter kl. 16:30.
Vinbaren er åben både før og efter, så du kan nyde et glas vin i de historiske rammer.
Anne Linnet i Skuret - Intimkoncert
Glæd dig til en helt særlig eftermiddag, når Anne Linnet inviterer til eksklusiv 60 minutters intimkoncert i Langelinieskuret kl. 15.00. Her kommer du helt tæt på stemme, tekster og melodier, der har sat lyd på flere generationers liv.
Vinsmagning: Sherryens verden
Vi gør op med fordommene og lover en aften, hvor tid og tradition kan smages i hvert glas.
Sherry er ikke bare én vin, men et helt univers af smagsnuancer – fra det knastørre og saltvandsfriske til det dybe, mørke og fløjlsbløde. Denne aften skal vi smage os igennem 7 nøje udvalgte vine, der tager os fra de lyse, biologisk lagrede vine til de mere sjældne VORS-vine, der har hvilet i kælderen i mere end 30 år.
Aftenens smageprogram
Vi starter med den ultimative klassiker: den ikoniske Tío Pepe Fino, som serveres iskold, knastør og knivskarp. Herfra tager vi det første skridt ind i Sherryens mere dybe univers, hvor de nøddeagtige nuancer folder sig ud i mødet med den stringente Alfonso, den komplekse Del Duque og den gådefulde Leonor.
Rejsen intensiveres, når vi overgiver os til magien i Apóstoles og den luksuriøse Matusalem – to vine, der med deres utrolige koncentration, dybde og karakter viser præcis, hvad årtiers lagring kan præstere. Som den perfekte afrunding på vores fortælling præsenterer vi verdens mest prisvindende dessertvin, Noé PX, der med sin overvældende sødme sætter et dekadent punktum for aftenen.
Denne aften serverer vi et udvalg af charcuteri, der er nøje afstemt med vinenes karakter. Dette er den perfekte mulighed for at teste og smage sherryens alsidighed og forskellighed.
Formatet til denne smagning er uhøjtideligt og for alle. Så tag en ven, kollega, søster eller partner under armen, og kom og oplev alt det, sherryen har at byde på 🇪🇸
Vinsmagning: Boblende vine
Vi begynder i Italien med to klassiske udtryk for Prosecco: først en mere klassisk og elegant udgave, derefter en frugtig rosé. Turen fortsætter til Loire i Frankrig, hvor vi smager to forskellige crémant-stilarter: en frisk og charmerende version efterfulgt af en med mere fadpræg, dybde og kompleksitet. Aftenen rundes af i Champagne, hvor vi først skænker en klassisk non-vintage cuvée med fokus på chardonnay, og til sidst en årgangschampagne fra 2015, der viser regionens finesse og udviklingspotentiale.
Formatet til denne smagning er uhøjtideligt og for alle. Så tag en ven, kollega, søster eller partner under armen og få en boblende aften og skønt selskab.
Maison Ackerman - Loiredalens elegante vine
Maison Ackerman har i over 200 år været kendt for sit enestående håndværk og sin passion for vin. Med stærke rødder i Loire har huset gennem generationer skabt vine, man kan stole på. Dem, man nyder til hverdagens små glæder og dem man gemmer til særlige øjeblikke.
Hvidvine på tværs
Denne aften tager vi på en lille rejse gennem forskellige lande, druer og stilarter. Det er en aften for de nysgerrige, hvor det handler om at smage, snakke og finde de vine, man bare får lyst til at skænke et glas mere af.
Vinsmagning: Nytårskur
Til årets nytårskur byder vi udelukkende på mousserende vine – en festlig aften med Prosecco, Crémant og Champagne.
WINEMAKERS DINNER MED FABRICE FRA VINHUS ANDRÉ BRUNEL
Fredag den 3. oktober får vi besøg af Fabrice fra det velrenommerede vinhus André Brunel i Châteauneuf-du-Pape. Sammen med ham tager vi på en smagsrejse, hvor vi dykker ned i betydningen af årgang, blends, terroir og ikke mindst klima og vejr.